Fremleje er et af de områder, hvor rigtig mange lejere tror, de gør noget forkert, mens de i virkeligheden har en ret — og hvor et mindretal gør noget, der kan koste dem lejemålet. Forskellen ligger i to ting: hvor stor en del af boligen du fremlejer, og om du har givet udlejeren besked.
Fremleje af en del af boligen
Som lejer i en lejlighed har du ret til at fremleje op til halvdelen af boligens beboelsesrum. Betingelsen er, at det samlede antal personer i lejligheden ikke kommer til at overstige antallet af beboelsesrum. Har du en treværelses, må I altså højst være tre.
Du skal give udlejeren skriftlig besked, inden fremlejeforholdet begynder, og vedlægge en kopi af fremlejekontrakten. Udlejeren kan ikke nægte, hvis betingelserne er opfyldt — men de kan kræve, at reglerne overholdes.
Fremleje af hele boligen
Du har ret til at fremleje hele lejligheden i op til to år, hvis dit fravær er midlertidigt og skyldes en af de anerkendte grunde: sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende. Udstationering i et andet land og et halvt år på et universitet i Sverige er begge klassiske eksempler.
- Fraværet skal være midlertidigt, og du skal have til hensigt at vende tilbage.
- Grunden skal kunne dokumenteres — en ansættelseskontrakt, et optagelsesbrev, en lægeerklæring.
- Perioden må ikke overstige to år.
- Udlejeren skal have skriftlig besked senest fire uger før, fremlejen begynder.
- Kopi af fremlejekontrakten skal vedlægges.
Fire uger er ikke en formalitet. Overholder du ikke fristen, kan udlejeren afvise fremlejen, selvom alt andet er i orden.
Hvad du må tage i leje
Du må ikke tjene på fremleje. Lejen må højst svare til den leje, du selv betaler for den del af boligen, du fremlejer, plus en rimelig betaling for møbler og for forbrug. Fremlejer du hele en møbleret lejlighed, må du altså tage din egen husleje plus et tillæg for møblerne — ikke det dobbelte, fordi markedet lige nu er presset.
Tager du en overpris, kan fremlejetageren få den sat ned af huslejenævnet med tilbagevirkende kraft, og du risikerer samtidig, at din egen udlejer opsiger dit lejemål. Det er den enkeltfejl, der oftest ender galt.
Du hæfter fortsat
Over for din udlejer er du stadig lejeren. Betaler fremlejetageren ikke husleje, er det dig, der skylder pengene. Laver de skader, er det dig, der hæfter. Larmer de, er det dig, der får klagen. Vælg derfor din fremlejetager med samme omhu, som en udlejer ville vælge dig.
Fremlejekontrakten bør indeholde
- Navne og kontaktoplysninger på begge parter.
- Nøjagtig start- og slutdato — fremleje er tidsbegrænset af natur.
- Lejens størrelse, og hvad der er inkluderet af varme, vand og el.
- Depositum og betingelserne for tilbagebetaling.
- Hvilke rum og hvilket inventar der er omfattet.
- En indflytningsrapport med billeder, dateret og godkendt af begge.
- Hvad der gælder om husdyr, rygning og gæster.
De fire fejl, der oftest ender galt
- Ikke at give udlejeren besked. Det er den hyppigste årsag til, at en fremleje ender med en opsigelse — og den er fuldstændig gratis at undgå.
- At tage en overpris, fordi markedet lige nu tillader det. Fremlejetageren kan få pengene tilbage, og du kan miste lejemålet.
- At fremleje uden en slutdato. Fremleje er tidsbegrænset af natur, og en aftale uden en udløbsdato er svær at komme ud af.
- At undlade en indflytningsrapport. Uden billeder fra dag ét er enhver diskussion om stand ved fraflytning ord mod ord.
Send beskeden til udlejeren skriftligt — en mail er nok — og gem kvitteringen for, at den er sendt. Skriv kort, hvem der flytter ind, i hvilken periode, og hvorfor du er væk. Vedlæg fremlejekontrakten. Det tager ti minutter og fjerner den eneste indvending, en udlejer reelt kan gøre gældende.
Andelsbolig og ejerbolig
Reglerne ovenfor gælder lejeboliger. Bor du i en andelsbolig, er det foreningens vedtægter, der bestemmer — de fleste tillader fremleje i op til to år ved midlertidigt fravær, men du skal have bestyrelsens godkendelse først. Ejer du selv boligen, er du fri til at udleje, men skal huske skatten: lejeindtægten skal opgives, og der findes et bundfradrag, som afhænger af, om du bruger den regnskabsmæssige eller den skematiske metode.
Denne guide er en generel introduktion og ikke juridisk rådgivning. Er du i tvivl om din konkrete situation, så kontakt huslejenævnet i din kommune eller en lejerforening — begge dele koster langt mindre end en tvist.
